NYT FRA REGIONEN

Tak for tilliden og et flot valg til Region Hovedstaden

REGION HOVEDSTADEN - 04. januar 2022
Af Susanne Due Kristensen, Formand for Social- og Psykiatriudvalget, Region Hovedstaden

Så fik vi overstået valget til Region Hovedstaden. Tusind tak til alle som har hjulpet mig, heppet, bakket op og ikke mindst stemt på mig. Det blev til 5244 personlige stemmer i Regon Hovedstaden og en flot 3.de plads i regionsrådet for Socialdemokraterne. Det er jeg dybt ydmyg overfor. Glæder mig vildt til fortsat at kæmpe for mere lighed i sundhed for alle, ikke mindst de allermest sårbare i vores samfund, men også for et sundhedsvæsen tættere på os borgere og for bedre arbejdsvilkår for alle regionens dygtige medarbejdere.

I konstitueringen er jeg i Regionsrådet udpeget til, at bestride følgende poster:

  • Formand for Udvalget for Fastholdelse og rekruttering
  • Medlem af Social- og Psykiatriudvalget
  • Medlem af den politiske følgegruppe Nyt Hospital Nordsjælland
  • Medlem af Psykiatriudvalget Danske Regioner
  • Medlem af Sundhedssamarbejdsudvalget Danske Regioner
  • Det regionale Arbejdsmarkedsråd for Bornholm (stedfortræder)

Jeg tager alle arbejdsopgaver dybt seriøst og er meget stolt af at være blevet udpeget som formand til socialdemokraternes eneste formandspost. Også i denne runde vil jeg arbejde som en hest for at fremme gode socialdemokratiske værdier og sikre de bedste vilkår for regionens borgere.

Og husk- har du stort som småt på hjertet, ideer, forespørgsler eller et ønske om besøg i jeres forening, parti eller interessekreds, så kontakter I mig bare. Jeg ringer og svarer altid mails retur.

Tak endnu en gang.