Særlige behov
Der er i kommunens skoler iværksat et reformprogram. Det skal bidrage til at skabe mere kvalitet i arbejdet med børn, der er i udsatte positioner.
Reformprogrammet giver flere midler til specialundervisning, men etablerer også et ressourceteam, der kan hjælpe til på skolerne, når inklusionen bliver svær.
Inklusion er et positivt mål men en svær størrelse, og alle børn har forskellige behov. Vi skal finde bedre løsninger for børn, som mistrives i skolen og skabe flere muligheder for, at de kan blive i klassen sammen med kammeraterne. Forudsætningen for det hele er, at vi har et godt samarbejde med børnenes forældre.