NYHEDER & DEBAT
Folkeafstemning om forsvarsforbeholdet
NYHED - 11. maj 2022
Af Socialdemokratiet i Hillerød
JA TIL FÆLLES FORSVAR AF VORES SIKKERHED
Den 1. juni skal vi stemme om Danmarks tilknytning til samarbejdet mellem EU-landene om forsvar og sikkerhed. Det er et mellemstatsligt samarbejde, hvor det enkelte medlemsland har vetoret, og hvor der ikke er afgivet suverænitet til EU.
Vi anbefaler klart, at du stemmer Ja og at du opfordrer andre til at gøre det samme. Med afstemningen ønsker vi, at et forbehold forsvinder, så Danmark kan deltage helt i samarbejdet, og ikke længere står uden for indflydelse.
Vi har afstemningen den 1. juni, fordi regeringen og B, V, F og C ønsker at spørge danskerne, men der er – som nævnt - ikke tale om en suverænitetsafgivelse, der ville kræve en folkeafstemning.
Her får du først Socialdemokratiet i Danmarks argumenter for at stemme Ja, og nederst har vi citater fra et debatindlæg om klassiske myter om forsvarsforbeholdet, som du bør kende og genkende.
SOCIALDEMOKRATIETS ARGUMENTER
Verden er forandret - Vi er trådt ind i en ny og mere usikker tid. Der var et Europa før Ruslands blodige angreb på Ukraine – og der er et Europa efter. Vi har et grundlæggende ønske om at gøre Vesten stærkere, og vi skal tage ansvar for Danmarks sikkerhed. Vi skal træde fuldhjertet ind i Europas forsvars- og sikkerhedssamarbejde.
Stærke alliance - Danmark hører hjemme i Vesten. Vi skal stå sammen med de lande, vi deler værdier med. Det bedste modsvar til krig og splittelse er at styrke sammenholdet i Vesten. Samarbejde, ikke enegang, er vores stærkeste våben mod Putin. Danmark hører til i kernen af NATO, og i hjertet af Europa.
Europas forsvar imod Putin - Vi skal styrke Europas forsvar imod Putin. Putins angreb på Ukraine er et angreb på vores grundlæggende værdier og vores sikkerhed. Derfor skal vi leve op til vores NATO-forpligtelser og bruge 2% på vores forsvar, og derfor skal vi udbygge det fælles forsvarssamarbejde i Europa, som Danmark skal tage del i.
Ansvar - Danmark er et land, der tager ansvar. USA har længe efterspurgt, at Europa tager et større ansvar for vores egen sikkerhed. Vi kan ikke forlade os på, at andre passer på os og tager det tunge slæb. Også i vores nærområde. Derfor skal vi tiltræde EU’s sikkerheds- og forsvarssamarbejde.
Demokratisk forpligtelse til at spørge danskerne. Socialdemokratiet har omfavnet forbeholdene som et afsæt for dansk EU-politik. Men med Putins invasion er alt forandret. Og det må vi forholde os til. Som politikere har vi en demokratisk forpligtelse til at lade danskerne tage stilling, når verden forandres.
MYTER OM FORSVARSFORBEHOLDET
Du kommer til at høre forskellige argumenter, hvoraf nogle ikke er rigtige. Der trives nogle bestemte myter i debatten. Her citerer vi Johan Moesgaard Andersen, som er ansat som EU-chef i Dansk Metal, og som har skrevet et debatindlæg i nyhedsbrevet A4.
MYTE 1: Danmark risikerer at blive en del af en farlig EU-hær, hvis vi fjerner forsvarsforbeholdet.
Forkert. Der findes i dag ikke nogen EU-hær. Og det står med flammeskrift i EU-traktatens artikel 42, at beslutninger om EU’s forsvarspolitik altså kræver enstemmighed mellem alle lande. Ligesom det står ethvert land frit for at bidrage til - eller altså sige nej tak til – EU-missioner.
Både EU’s kommissionsformand og udenrigskommissær har blankt afvist påstanden om, at de skulle ønske en stor EU-hær. Og selv hvis de ønskede det, ville vi altså altid kunne sige nej. Så møder du en skeptiker, der truer med, at der pludselig kommer en EU-hær, så henvis ham eller hende til traktaten.
MYTE 2: Ved at fjerne forbeholdet, vil Danmark pludselig miste suverænitet.
Nej. Hvis Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet, overdrager vi ikke suverænitet til EU. Forsvarsområdet er mellemstatsligt og ikke overstatsligt. På menneskesprog betyder det, at ingen kan tvinge os til noget, vi ikke selv ønsker. Som sagt kræver beslutninger om forsvar, at alle er enige. Danmark overgiver dermed ikke suverænitet ved at opgive forsvarsforbeholdet. Er man i tvivl, bør man læse om sagen hos Folketingets EU-oplysning.
MYTE 3: Danmark kan blive tvunget i krig af EU, hvis vi fjerner forbeholdet
Nej. En analyse fra Tænketanken Europa har vist, at mange danskere netop frygter, at EU kan sende Danmark i krig. Det er ikke korrekt. Tænk bare på lande som Irland og Sverige, der er neutrale. Hvis EU virkelig havde kunnet tvinge lande i krig, ville de som neutrale lande ikke være med i EU’s forsvarssamarbejde. Men det er de altså. EU kommer ikke til at kunne tvinge Danmark i militære aktioner – det er 100 procent frivilligt.
MYTE 4: Hvis vi samarbejder om forsvar i EU, svækker vi NATO.
Igen forkert. Der er ingen modsætning mellem EU og NATO. I dag er NATO i den grad garanten for vores sikkerhed. Sådan vil det forhåbentlig altid være. Vi har brug for et stærkt NATO. Men NATO bliver ikke svagere af, at vi koordinerer forsvarsindkøb, samarbejder om sikkerhed og rykker sammen mod trusler i Europa. Dansk Institut for Internationale Studier viste faktisk tilbage i marts, at USA netop gerne ser, at vi i Europa samarbejder med hinanden om forsvar og sikkerhed i Europas nærområde. Så USA kan koncentrere sig om Kina. Vi har altså både brug for EU og NATO til at sikre tryghed og samarbejde fremover.
LAD OS HÅBE, at vi får en god og saglig valgkamp med de gode argumenter i centrum. Det er helt afgørende, at debatten handler om fakta og ikke myter. Uanset hvad du selv vil stemme, så rigtig god valgkamp!