NYHEDER & DEBAT
Budget vedtaget for de næste 4 år
NYHED - 04. oktober 2023
Af Thomas Brücker, Gruppeformand
Her til aften vedtager vi budgettet for 2024-2027 i Hillerød kommune.
Vi har fået sat gang i den grønne omstilling. Vi har bevaret normeringerne på samtlige velfærdsområderne. Vi har fået tilført ekstra penge til folkeskolen og samlet set har vi tilført 56 mio kroner ekstra til skoleområdet i budgetperioden. Vi har investeret massivt i vores skoler og udbygger og renoverer både skolerne i Hillerød Vest og vi udbygger skolen i Nødebo. Derudover fandt vi en god placering for en ny dagbehandlingsskole så de elever der i fremtiden får en godt skoletilbud.
Vi har fået afsat penge så vi øger den samlede andel af uddannet personale i daginstitutionerne til 65% til gavn for vores mindste.
Vi har fået afsat penge til samtlige punkter i vores klimahandlingsplan og med det tager vi ansvar for den grønne omstilling og jeg er stolt over at vi som kommune tager et så stort ansvar som vi går i Hillerød.
En ting som vi også fik med i årets budget var ansættelse af to ekstra teknisk serviceleder der i fremtiden skal varetage opgaver der tidligere har været løst af private aktøre.
Vi har fået råd til at give de frivillige organisationer et ekstra rygstød med flere penge til folkeoplysning og til Klub vest.
Alt i alt så er jeg rigtig glad for dette års budget for med årets budget lykkes det os at sætte gang i den grønne omstilling og holde hånden under vores velfærd.