NYHEDER & DEBAT

Socialdemokratiets budgettale 2025-2028

TALE - 28. august 2024
Af Thomas Brücker, Gruppeformand

Allerførst vil jeg gerne takke de mange medarbejdere i forvaltninger og på vores institutioner, der har været med til igen i år at udarbejde et så grundigt budgetmateriale. Der er lagt rigtig mange timer i det materiale vi har fået og som vi er afhængige af for at kunne finde de bedst mulige løsninger for det kommende budget. Så stort tak for det.

Kigger vi tilbage på året, der er gået, og kigger vi frem imod de udfordringer, som vi i fællesskab skal have løst i dette års budgetforhandlinger, så må vi sige, at der tegner sig lidt af en gentagelse fra sidste års budgetforhandlinger.

Der er selvfølgelig visse variationer, for vi fik løst flere store udfordringer i sidste års budget, men de helt store udfordringer, de banker stadig på og med større kraft og alvor end tidligere.

Vi har selvsagt alle rigtig mange ønsker. Både på vegne af Socialdemokratiet, og på vegne af borgere og foreninger i Hillerød, der hver i sær har særlige ønsker.

Vi er fælles om ønsket om en ny svømmehal ,eller i hvert fald en renoveret og udbygget svømmehal, og vi har ligesom mange andre ønsker om flere og bedre og mere moderne idræts- og kulturfaciliteter. Vi har et stort ønske om at få opgraderet flere af vores slidte bygninger, vi ønsker os bedre forhold for de ældre. Det er dem vi skylder så meget og ikke mindst få forbedret den trafikale fremkommelighed.

Men jeg håber faktisk, at der er noget vi i dette rum ret hurtigt kunne blive enige er vigtigst at prioritere højest.

Til jul er nogles ønskesedler nogen gange væsentligt længere end indholdet af pengepungen, og så skal vi prioritere, hvad der er mest vigtigt.

Nu vil jeg kort ridse op, hvad der er øverst på prioriteringsliste. Det betyder ikke andre ønsker ikke deles af os, men når vi skal prioritere, så vil jeg fortælle jer om det, som er vigtigst for os.

Vi står i Socialdemokratiets optik med to altoverskyggende udfordringer, som vi bliver nødt til at prioriterer over det andet.

Der er alt for mange børn, der ikke trives og har det godt i vores almenskoler og så står vi midt i en klima- og biodiversitetskrise, som, hvis vi ikke finder løsninger, gør alting både sværere og dyrere.

Vi har gode skoler i Hillerød, og vores medarbejdere og skolebestyrelser lykkes med meget godt. Men ser vi på de budgetønsker, der er på skoleområdet, så vidner de om, at udviklingen på nogle felter fortsætter med at gå i den totalt forkerte retning.

Flere og flere børn bliver anbragt uden for hjemmet, og flere og flere børn har brug for at få et specialiseret tilbud uden for almenskolen.

Fortsætter vi fremskrivningen af tallene, vil vi i 2035 bruge flere penge på det specialiserede område end vi gør på almenområdet.

Hvis vi så bare vidste, at børn der bliver visiteret til et specialtilbud rent faktisk kommer til at klare sig godt i hele livet, så kunne vi argumentere for, at det var ok fortsat at understøtte denne vilde udvikling.

Virkeligheden er desværre bare en anden.

Kun 9% af de børn der visiteres til et specialtilbud er i stand til at gennemføre folkeskolens afgangseksamen og 10 år efter folkeskolens afslutning er ca. halvdelen af de unge mennesker på offentlig forsørgelse.

Så udover at det er en menneskelig katastrofe så er det også en bombe under vores samfundsøkonomi.

Af hensyn til de unge er vi tvunget til at få vendt denne udvikling, så langt flere børn kan rummes og trives i vores folkeskoler. Og vi kan føje medarbejderne til, for de er jo også i dette pres.

Vi har menneskeligt og økonomisk ikke råd til, at udviklingen fortsætter, og vejen frem er at skabe en vending, så vi kan investere mærkbart i vores folkeskoler, så de har ressourcer til at kunne arbejde i en skole, der kan være for flere af de børn, man bor i skoledistrikt eller på vej med, og som færre skal væk fra.

Det kræver en lidt anden måde at være skole på. Vi skal ikke gå ned på de specialiseringskompetencer, vi samlet set har, men skal rykke nogle af disse ressourcer mere ind i almenskolen.

Derfor skal dette års budgetforhandlinger gøre op med den automatik, der er i at tilføre det specialiserede område flere og flere penge. I stedet skal  denne udvikling vendes ved at investere på en anden måde i vores skole, så den både er familiernes naturlige førstevalg af skole til deres barn, og er en skole som kan lykkes med det, den gerne vil, nemlig at være folkeskole med fællesskab og læring for eleverne i området.

Skal vi lykkes med at vende denne udvikling, er vi også nødt til at kigge på vores daginstitutioner. Det er allerede i institutionerne, at fundamentet for vores børn bliver bygget, og derfor støtter vi ekstra resursepladser til børn med behov for det. Samtidig skal vi sikre uddannelse hos langt flere af vores medarbejdere. Enten som pædagoger eller som pædagogiske assistenter. Vi ved, at færre søger ind på pædagoguddannelserne, og vi ved at ca. 1500 blev afvist til at tage en pædagogiskassistentuddannelse i 2024. Det vidner om, at der er mange, der gerne vil have en pædagogisk faguddannelse, og det bliver vi nødt til at udnytte i Hillerød. Børn med særlige behov har brug for faguddannede voksne.

Tilbage til skolerne står vi med en særlig stor udfordring, og det er Grønnevang skole afdeling Jespervej. Skolen er ikke længere egnet til undervisning grundet pcb og skimmel og derfor er vi i gang med en stor genhusningsplan samtidig med at vi forsøger at finde en god permanent løsning. Det skal også være en økonomisk mulig løsning og det skal være en løsning vi kan gå i gang med hurtigst muligt. De modeller der er lagt frem på nuværende tidspunkt gør, at vi skulle finde næsten 500 mio kroner yderligere, og det er i vores optik ikke realistisk i et budget med et så stramt anlægsbudget. Så også her bliver vi nødt til at prioritere og finde den løsning, der hurtigt kan sikre et sundt og godt læringsmiljø for skolens børn ligesom den skal føre os frem til en god og attraktiv skole i dette område af Hillerød. Uanset hvad skal årets budgetforhandlinger finde en løsning på Grønnevangskole afdeling Jespervej og hvad der dertil høre med, som perspektiverne for KCG og Skolen ved Skoven.

Sidst men ikke mindst skal vi sørge for penge til vores klimahandlingsplan. Sidste år afsatte vi nogle af de midler, der skulle til for at komme i gang, men hvis vi skal op i fart og være med til at tage det nødvendige ansvar, så skal vi sørge for at alle områder i klimahandlingsplanen kommer ud og leve. I den store sammenhæng så drejer det sig om ganske små penge, men det er til gengæld penge, som vi i Socialdemokratiet ønsker, at vi hjælper hinanden med at finde.

For os der er det afgørende, at vi prioriterer børns trivsel og herigennem almenskolen højt sammen med indsatsen for klimaet, og så håber vi på at der dernæst er råd til nogle af de andre ting, som vi også ønsker os, men for os er der altså noget der er vigtigere end alt andet.