SOCIALDEMOKRATISKE KANDIDATER - KOMMUNALVALG 2025

12. Jens Græsted

xx

Jeg mener, at politik skal være socialt ansvarlig, retfærdig og gennemskuelig. I fællesskab løser vi opgaverne bedre, end når vi står alene –som kommune har vi ansvar for at sikre gode rammer for alle borgere, uanset hvor i livet de befinder sig.

Jeg arbejder som processoperatør hos Chr. Hansen (Legacy). Jeg har i 9 år været valgt som tillidsrepræsentant og har de sidste 3 år været valgt som fællestillidsrepræsentant for operatørerne. Her har jeg set, hvor vigtigt det er, at beslutninger træffes i dialog med dem, det handler om.

Jeg er gift med Tina, og vi har to unge voksne døtre.

Jeg siger nej til friplejehjem, fordi vi som kommune skal tage ansvar for den enkeltes ret til et værdifuldt liv – uanset alder eller livssituation.

Alle skal have mulighed for et aktivt og meningsfuldt fritidsliv. Som kommune skal vi sikre, at breddeidræt og kultur er for alle – uanset baggrund, alder eller økonomi. I min egen fritid, nyder jeg at være ude i naturen, gerne med en fiskestang. Efter 21 års pause er jeg nu begyndt at spille trompet igen i et bigband i en nabokommune.

I Hillerød skaber vi sammen fremtidens muligheder.