SOCIALDEMOKRATISKE KANDIDATER - KOMMUNALVALG 2025

5. Susanne Due Kristensen
Tlf. 20 47 88 26
E-mail: skr@hillerod.dk
Jeg er sygeplejerske, mor og mormor. Medlem af Hillerød Byråd siden 2005 og Regionsrådet, Hovedstaden, siden 2013.
Jeg er medlem af økonomiudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Omsorg og Livskraft.
Jeg er næsten altid på farten i regionen eller kommunen. Politik giver mest mening, når den sker i dialog med borgerne og tager afsæt i det, de oplever i hverdagen. Jeg brænder for at sikre lighed i sundhed, bygge bro og skabe bedre kvalitet og sammenhæng i vores sundheds, psykiatri- og velfærdstilbud.
Vi skal værne om vores frivillige og styrke et alsidigt kultur-, forenings- og idrætsliv. Mange kulturaktører og foreninger kan noget helt særligt, når det gælder givende fællesskaber. De styrker livskvaliteten for borgere i alle aldre og bekæmper ensomhed.
Vi skal have alle med – ikke mindst de allermest sårbare i. Vi skal forebygge mere og skabe let adgang til hurtig hjælp, ikke kun til børn og unge i mistrivsel, men også til voksne og ældre. Hvis man får et behov for støtte, pleje og omsorg, skal hjælpen leveres værdigt, hurtigt og effektivt – med fokus på sammenhæng, (livs)kvalitet og kontinuitet. Det skaber tryghed for både borgerne og deres pårørende. Jeg vil passe godt på dem, der passer på os, have styr på økonomien og holde et skarpt blik på, at forandringer fører til bedre velfærd for flere.